0 Vare(r) - I alt 0,00
 



F&P Regler

F&P (Forsikring & Pension) har udarbejdet en sikkerheds-klassificering af låse og låsecylindre. Der findes fire sikringskategorier illustreret med farverne RØD, BLÅ, GRØN og GUL. For at blive F&P-registreret i den højeste røde sikringskategori skal låse og cylindre være sikre mod gennembrydnings- og oplukningsforsøg, mens låsene i den laveste gule sikringskategori kun skal være hæmmende.


Låsesystemet Ruko Garant 10 eller EVVA DUO PRO er patenteret og F&P-registreret i højeste sikringskategori RØD, mens fx Serie 500 kun er i GUL sikringskategori.


F&P eller SKAFOR-godkendelsen bliver foretaget af forsikringsselskaberne - nærmere betegnet Skadesforsikringsudvalget i “Forsikring & Pension”.


Godkendelsen omfatter en sikkerhedsklassificering af sikringsudstyr i forskellige klasser i forhold til deres effektivitet. Samtidig inddeler forsikringsselskaberne sikkerhedskravene i kategorier efter hvor attraktivt - “tyvetækkeligt” - de forsikrede varer er.


Jo mere attraktivt, jo højere krav stiller forsikringsselskaberne til indbrudssikring.


Kravene til forsikringstagernes indbrudssikring er inddelt i fire kategorier med farverne rød, blå, grøn og gul med rød som den højeste kategori.

  • Nettosikring.dk
  • Ndr. Ringgade 70B
  • 4200 Slagelse
E-handelsbureauet Wølund & Wraae